Integrationer

Fitbit-integrationen lukker 30. oktober 2026

1 min læsning

Den 30. oktober 2026 lukker Google, der ejer Fitbit, den gamle forbindelse, som apps og tjenester uden for Fitbit har brugt til at hente Fitbit-data. Derfor holder MADLOGs Fitbit-integration op med at virke samme dag.

Hvad sker der med mine data?

Alt, hvad der allerede er hentet fra Fitbit, bliver i MADLOG – dine træninger, skridt og vægtmålinger forsvinder ikke. Der kommer bare ikke nye data via den direkte Fitbit-integration fra den 30. oktober.

Sådan får du dine Fitbit-data ind fremover

Fitbit-appen hedder nu Google Health og kan dele dine data med telefonens sundhedsplatform – Health Connect på Android og Apple Sundhed på iPhone. Dem kan MADLOG hente fra, så dine Fitbit-data stadig kommer ind i MADLOG – blot ad en anden vej.

Synkroniser Fitbit med MADLOG Opsætning på Android og iPhone, og hvad du gør, hvis der ikke kommer data.
Var denne artikel en hjælp?

Dit svar er registreret

Hvad manglede du svar på?

Skriv det her, så får vi rettet artiklen til.