Guide: Madberegninger
I denne videoguide viser vi, hvordan du opretter og bruger madberegninger.
Hvornår bruger du en madberegning?
En madberegning er den hurtige vej til kalorier og næringsindhold i noget, du har blandet sammen – en gryderet, en smoothie, en salat. Den er hurtigere end en opskrift, hvor du typisk også skal tilføje billeder, portioner og fremgangsmåde.
Sådan opretter du en
Åbn Madberegner i menuen, klik på plus-tegnet øverst til højre og giv madberegningen en titel. Tilføj derefter ingredienserne. Til højre kan du løbende se rettens samlede vægt og energiindhold.
Husk den tilberedte vægt
En ret taber ofte vægt under tilberedning, fordi der fordamper vand – og omvendt optager f.eks. ris væske. Vej derfor hele retten, når den er færdig, og skriv vægten i Tilberedt vægt. Det er dét, der gør beregningen præcis, når du bagefter logger en afvejet portion på f.eks. 250 g.
Se hvad maden indeholder
Under beregningen finder du fordelingen af fedt, protein og kulhydrat, og du kan folde listen ud og se alle næringsstoffer. Klikker du på et næringsstof, ser du, hvor meget hver enkelt ingrediens bidrager med.
Log madberegningen
Vælg Log ude til højre, og angiv enten en andel af retten eller et antal gram – systemet regner selv om. Du kan også søge madberegningen frem, når du indtaster mad i madloggen. Begge veje giver samme resultat.
Deler du madberegninger med en ven, dukker deres madberegninger også op i din oversigt.