Guide til gode billeder, når du tipper madvarer

Jo bedre billeder du tager, jo hurtigere kan vi oprette madvaren.

Tips til bedre billeder:

  1. Hold madvaren tæt på kameraet. Se guide
  2. Billedet skal være skarpt og i fokus. Se guide
  3. Undgå refleksioner fra lamper og lys udefra. Se guide
  4. Er emballagen krøllet, så glat den ud. Se guide

Gode billeder

1: Hold madvaren tæt på kameraet

Hold madvaren i hånden eller læg den bordet og tag billedet. Tag billedet lige på, så teksten ikke står skævt.

Lægger du madvaren på bordet, så pas på med lysreflektioner fra lamper.

Problem: Man kan ikke se hele madvarens navn.

Her er billedet ikke lige på madvaren, så noget af forsiden er skjult.

Sørg for at holde madvaren lige.

Det er vigtigt, at både varens navn og brand fremgår på billederne.

Du må godt tage ekstra billeder, hvis du ikke kan få det hele til at være på samme billede.

Problem: Det hele er ikke kommet med på billedet.

Her er billedet taget, så der mangler nogle af linjerne i næringsdeklarationen.

Hele næringsdeklarationen skal med på billedet.

Problem: Madvaren er for langt væk / der er zoomet meget ud.

Hold madvaren tættere på kameraet, især hvis du har en telefon af ældre model.

Madvaren skal fylde hele billedet, så det er nemt at aflæse hvilken madvare det er.

2: Billedet skal være skarpt og i fokus

Sørg for at der er godt med lys. Det gør billederne skarpere og det er nemmere for kameraet at fokusere.

Tænd lys i rummet, slå blitz til eller tag madvaren et sted med mere lys.

Er der for mørkt i dit køkken, så åbn køleskabet og hold madvaren i lyset fra det. Bare check, at der ikke kommer andre madvarer med på billedet.

Tip: Puds kamera-linsen - det kan gøre underværker! 😃

Problem: Billedet er sløret.

Sørg for at billedet er skarpt og teksten er nem at læse.

Problem: Billedet er for mørkt.

Sørg for at billedet er godt belyst.

Tænd lys i rummet, slå blitz til eller tag madvaren et sted med mere lys, f.eks. ved et åbent køleskab.

3: Undgå refleksioner fra lys

Især med blanke emballager, såsom dåser og poser, kan det være svært at undgå reflektioner fra lys.

Et tip er at holde madvaren frem for dig, ligesom hvis du tog et billede af en person. Så undgår du lys fra lamper der rammer oppefra. Sørg for ikke at have et vindue bag dig, for det kan også give refleksioner.

Lysrefleksion gør det svært at aflæse tallene.

Her kommer der skarpt lys ind på tallene, så vi ikke kan aflæse dem.

Sørg for at lys fra lamper ikke rammer tallene.

Hold i stedet varen foran dig og tag billedet lige på (som hvis du tog et billede af en person). Så undgår du at lyset blænder.

4: Er emballagen krøllet, så glat den ud

Problem: Emballagen er meget krøllet.

Her er emballagen meget krøllet, så man ikke kan aflæse alle tallene.

Prøv at glatte emballagen ud så godt som muligt, før du tager billedet.