Hvad betyder symbolet ^ foran et tal?

Når du bruger appen, kan du nogle gange se et lille ^-symbol foran et tal, for eksempel:

  • Jern ^10 mg
    Dette betyder, at du mindst har fået 10 mg jern – men det kan godt være mere.

Hvorfor vises dette symbol?

De fleste madvarer har kun oplyst de mest almindelige næringsværdier. De behøver ikke at oplyse vitaminer, mineraler osv.

Andre madvarer har denne information med. Det er f.eks. basismadvarer og madvarer, hvor vi har lagt ekstra info på.

Symbolet angiver derfor, at den værdi du ser er en minimumsværdi - og altså kan være højere, fordi nogle madvarer ikke har oplyst værdien.

Kunne I ikke bare vise tallet alene - uden symbol?

Jo, men vi vil ikke give indtryk af, at tallet er mere præcist, end det er – selvom der måske mangler oplysninger.

Nogle trackere gør dette, men så risikerer du at tro, at du har ramt dit mål eller holder dig under en grænse, uden at det nødvendigvis er rigtigt. ^-symbolet viser, at tallet er et minimum, så du selv kan tage højde for det.

Hvad betyder det for dig?

Det afhænger af, hvad du tracker:

Hvis du tracker minimumsværdier (fx vitaminer, mineraler, protein):

  • Så længe dit tal er grønt, har du mindst nået dit mål – og måske mere.
  • Manglende data på enkelte madvarer gør som regel ikke noget.

⚠️ Hvis du tracker en øvre grænse (fx maks. 15 g mættet fedt):

  • Vær opmærksom på ^-symbolet!
  • Klik på linjen i appen, hvis symbolet vises. Så får du en liste over madvarerne og kan se, hvilke der mangler data.
  • Det hjælper dig med at vurdere, om du måske har fået mere af næringsstoffet, end det viste tal angiver.

Kort sagt: ^-symbolet betyder, at tallet er en minimumsværdi, men det faktiske tal kan være højere.