Hvad betyder symbolet ^ foran et tal?
Du vil nogle gange kunne se ^-symbolet i appen, for eksempel "Jern ^10 mg". Symbolet angiver, at du har fået mindst 10 mg jern, dvs. at tallet kan være højere end 10 mg. Det kan ske, hvis du har brugt nogle madvarer, hvor næringsværdien ikke er oplyst. Producenter af madvarer er kun forpligtet til at oplyse de mest almindelige næringsværdier og derfor kan værdierne mangle.
Selvom værdierne mangler på nogle madvarer, mener vi, at det er bedre at vise, hvad du mindst har fået, end slet ikke at vise det. Derfor bruger vi ^-symbolet til at vise, at tallet kan være højere.
De fleste tracker en minimum-værdi, f.eks. at de har fået vitaminer nok, og her betyder det ikke noget, hvis der mangler data på nogle få madvarer, for du vil være sikker på at være i mål hvis farven er grøn. Men hvis du tracker den anden vej, f.eks. at du højst må få 15 g mættede fedtsyrer, så er det en god idé lige at klikke på linjen i appen, hvis du kan se at der mangler data (^-symbolet vises). Så får du en liste over madvarerne op, og kan hurtigt se hvilke madvarer der mangler data. Så kan du vurdere, om de måske bidrager med den pågældende næringsværdi.