Hvordan logger jeg en pizza fra et pizzeria?

Det kan være udfordrende at finde præcise oplysninger om pizza fra pizzeriaer, især når du gerne vil logge din mad nøjagtigt. Desværre er det næsten umuligt at vide præcis, hvad der er i en pizza fra et pizzeria, da ingredienser og mængder kan variere fra sted til sted.

En god fremgangsmåde er at finde en opskrift eller en ret i din madlog-app, der minder mest muligt om den pizza, du har spist. Du kan for eksempel finde en frostpizza med kun ost som udgangspunkt og derefter estimere de ekstra ingredienser, såsom 10-15 g rucola og 30-40 g serrano. Disse ingredienser bidrager generelt meget lidt til det samlede næringsindhold, da selve pizzaen og olien udgør hovedparten af kalorierne. Vælg en frostpizza, som du kender størrelsen på, og juster op eller ned afhængigt af størrelsen på den pizzeria-pizza, der er blevet spist. Et eksempel på en basispizza kunne være en Dr. Oetker Pizza Tradizionale, Mozzarella e Pesto, hvor pestoen kan sammenlignes med det ekstra olie, der ofte er på pizzeria-pizzaer.

På den måde kan man give et rimeligt estimat. Selvom det ikke er perfekt, er det langt bedre at gætte og logge noget, end slet ikke at logge - på den måde har du stadig et overblik over din daglige kost.