Hvorfor står der 0 kalorier ved kosttilskud som f.eks. fiskeoliekapsler?
Det skyldes, at producenter af kosttilskud ikke er forpligtet til at deklarere basisnæringsværdier – altså oplysninger om energi (kalorier), fedt, protein og kulhydrat – på deres produkter.
Alligevel vælger vi at inkludere disse produkter i databasen, da mange brugere ønsker at registrere f.eks. vitaminer, mineraler eller omega-fedtsyrer. Disse næringsstoffer er ofte deklareret, selvom produktet ikke oplyser kalorier og øvrige basisnæringsværdier.
Du vil derfor kunne støde på kosttilskud – som f.eks. fiskeoliekapsler eller olieholdige produkter som Möller’s Tran – hvor kalorier og makronæringsstoffer ikke er angivet, men hvor de aktive indholdsstoffer stadig fremgår.
Det er vigtigt at understrege, at det ikke betyder, at der ikke er kalorier i disse produkter. Det er blot en konsekvens af, at producenterne ikke er forpligtet til at oplyse dem.