App - iOS og Android

Integration med Apple Health

5 min læsning

Du kan modtage skridt, motion, vægt og fedtprocent fra din iPhone og Apple Watch ved at forbinde Apple Health med MADLOG.

Sådan fungerer det

Det er MADLOG-appen på din iPhone, der sender data til MADLOG. Data synkroniseres, når appen er aktiv – det er nok, at den er åben i baggrunden. Bruger du primært MADLOG på din computer eller iPad, kan der derfor gå noget tid, før nye data dukker op. Åbn appen på din iPhone, så sendes de med det samme.

Opsætning

Integrationen kræver en iPhone med iOS 16 eller nyere.

Åbn MADLOG-appen på din iPhone. Åbn kontomenuen og vælg Apps og integrationer, og tryk derefter på Tilknyt ud for Apple Health. Appen guider dig igennem at give adgang til dine data.

Giv gerne integrationen et navn, der matcher din telefon – f.eks. "Janes iPhone 15" – så er den nem at genkende, hvis du senere skifter telefon.

Hvad synkroniseres?

Apple Health sender følgende data til MADLOG:

  • Motion – dine træninger fra Apple Watch eller iPhone
  • Skridt – antallet af skridt du har gået
  • Vægt – hvis du indtaster vægt i Sundhed-appen
  • Fedtprocent – hvis du indtaster fedtprocent i Sundhed-appen

Fejlfinding

Hvorfor er det nyeste ikke med?

Det er MADLOG-appen på din iPhone, der sender data til MADLOG, og Apple begrænser, hvor ofte apps kan blive vækket i baggrunden. Bruger du primært MADLOG på din computer eller iPad, kan der derfor gå lang tid, før nye data dukker op. Åbn MADLOG-appen på din iPhone – så sendes de nyeste data med det samme.

En ældre dato er ikke nødvendigvis en fejl: Har du holdt pause fra MADLOG, viser datoen blot, hvornår appen sidst har sendt data.

Kommer der stadig ikke data, når du har åbnet appen på din iPhone, er appen måske logget ud eller slettet fra telefonen – tjek punkterne under Der kommer ingen data.

Der kommer ingen data

Hvis data ikke overføres til MADLOG, bør du tjekke følgende:

  • Åbn MADLOG-appen på din tilknyttede telefon, og tjek, at du er logget ind – data overføres kun, når appen er aktiv.
  • Check integrationen under "Apps og integrationer" – sørg for, at de ønskede datatyper er slået til.
  • Giv MADLOG adgang til Sundheds-appen – se næste spørgsmål for vejledning.

Hvis det stadig ikke virker, prøv at fjerne tilknytningen og oprette den igen.

Jeg kom til at sige nej til MADLOGs adgang

Åbn Sundheds-appen, tryk på fanen "Deling", og derefter på "Apps". Her trykker du på MADLOG og tildeler de rettigheder, du ønsker.

Mine skridt stemmer ikke

Åbn først MADLOG-appen på din iPhone for at sikre, at de nyeste data er synkroniseret.

Der er to forskellige skridttal i Apple-verdenen:

  • Sundheds-appen viser det samlede antal skridt fra Apple Watch suppleret med skridt fra din telefon.
  • Fitness-appen viser kun skridt registreret af dit Apple Watch.

MADLOG bruger det samlede antal skridt fra Sundheds-appen.

Jeg har fået ny telefon. Hvad gør jeg?

Fjern først den gamle tilknytning via Apps og integrationer i kontomenuen. Du behøver ikke have adgang til den gamle telefon. Derefter kan du oprette integrationen på din nye telefon.

Brug andre enheder via Apple Health

Enheder, som MADLOG ikke kan integrere direkte med, kan ofte sende deres data til Apple Health – og derfra kommer de automatisk videre til MADLOG.

Pulsur: Er dit ur kompatibelt med Apple Health, skal du sætte det op til at sende data til Apple Health – se producentens vejledning. Bemærk, at nogle ure kræver, at du åbner producentens app jævnligt.

Smart-badevægt: Har du en vægt fra Withings eller Fitbit, anbefaler vi MADLOGs direkte integration i stedet – det er nemmere og ofte hurtigere. Ellers kan du sætte vægten op til at sende data til Apple Health – se producentens vejledning.

Var denne artikel en hjælp?