Integration med Health Connect (Samsung og Android)

Du kan modtage skridt, motion, vægt og fedtprocent fra din Android-telefon og smartwatch ved at forbinde Health Connect med MADLOG.

Samsung Health og Health Connect arbejder tæt sammen – Samsung Health deler data med Health Connect. Derfor skal du bruge Health Connect, også selvom du har en Samsung-telefon.

Opsætning

Denne integration kræver en Android-telefon med Health Connect.

For at sætte integrationen op skal du åbne MADLOG-appen på din telefon. Åbn kontomenuen og vælg Apps og integrationer, og tryk derefter på Tilknyt under Health Connect.

Det er en god idé at give integrationen et navn, der hænger sammen med den telefonmodel, du har, så du kan huske det, hvis du får en ny telefon. Det kunne f.eks. være "OnePlus 12R+".

Hvad synkroniseres?

Health Connect sender følgende data til MADLOG:

  • Motion – dine træninger fra dit smartwatch
  • Skridt – antallet af skridt du har gået
  • Vægt – hvis du har en smartvægt, der sender til Health Connect
  • Fedtprocent – hvis du har en smartvægt, der sender til Health Connect

Sådan fungerer det

Det er MADLOG-appen på din telefon, der sender data til MADLOGs servere. Data synkroniseres, når appen er aktiv – det er nok, at den er åben i baggrunden.

Du kan indstille, hvor meget bonus du får for den motion, der kommer ind fra Health Connect. Det gør du ved at åbne kontomenuen → Indstillinger, og derefter ændre "Standardværdi for bonus (motion)".

Fjern tilknytningen

Hvis du vil stoppe med at synkronisere data fra Health Connect, kan du gå til Apps og integrationer i kontomenuen og trykke på Fjern tilknytning under Health Connect.

Kalorieberegning på dit smartwatch

For at dit smartwatch kan beregne kalorieforbruget præcist, har det brug for oplysninger om dig: køn, højde, fødselsdato og vægt. Uden disse data bruges gennemsnitstal, hvilket giver upræcise beregninger.

Hvordan du indtaster disse oplysninger afhænger af producenten. Med et Samsung Galaxy Watch skal du f.eks. indtaste dem i Samsung Health-appen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor tager det nogle gange lang tid, før jeg kan se mine data?

Hvis du primært bruger MADLOG på din computer eller tablet, kan du opleve, at der går lang tid fra du registrerer motion på dit ur, til du kan se det på din MADLOG.

Dette skyldes, at Android begrænser, hvor ofte apps kan blive vækket, for at spare strøm. Du skal blot åbne MADLOG-appen på din telefon, så sendes data med det samme.

Jeg har fået ny telefon. Hvad gør jeg?

Fjern først den gamle tilknytning via Apps og integrationer i kontomenuen. Du behøver ikke have adgang til den gamle telefon. Derefter kan du oprette integrationen på din nye telefon.

Health Connect-integration mangler i min app

Hvis Health Connect mangler i din MADLOG-app, kører du sandsynligvis en ældre version. Du skal opgradere til version 4.3.27 eller nyere.

Der kommer ingen data

Hvis data ikke overføres til MADLOG, bør du tjekke følgende:

  • Åbn MADLOG-appen på din tilknyttede telefon – data overføres kun, når appen er aktiv.
  • Check integrationen under "Apps og integrationer" – sørg for, at de ønskede datatyper er slået til.
  • Giv MADLOG adgang til Health Connect – sørg for, at MADLOG har de nødvendige tilladelser.

Hvis det stadig ikke virker, prøv at fjerne tilknytningen og oprette den igen.

Hvordan bruger jeg min smart-badevægt?

Hvis du har en vægt fra Withings eller Fitbit, anbefaler vi MADLOGs direkte integration i stedet – det er nemmere og ofte hurtigere.

Ellers kan du sætte din vægt op til at sende data til Health Connect. Vi henviser til producentens vejledning for dette.