Synkroniser Vellafit med MADLOG
Har du en Vellafit-kropsscanner, kan du automatisk få dine målinger af vægt og fedtprocent ind i MADLOG. MADLOG har ingen direkte integration med Vellafit, men på iPhone kan begge apps forbindes til Apple Health, som fungerer som bindeled.
Bemærk: Vellafit kan kun dele sine målinger med Apple Health. På Android understøtter Vellafit ikke Health Connect, så her kan målingerne ikke overføres automatisk – se afsnittet om Android nedenfor.
Sådan fungerer det
Vellafit-appen sender dine kropsmålinger til Apple Health, og derfra henter MADLOG dem automatisk. Opsætningen består derfor af to trin: Først sætter du Vellafit op til at dele data med Apple Health, og derefter forbinder du MADLOG med samme platform.
Trin 1: Aktivér deling i Vellafit
Synkroniseringen skal aktiveres i Vellafit-appen, hvor du giver Vellafit lov til at dele data med Apple Health. Sørg for, at Vellafit som minimum må dele vægt og fedtprocent.
Du kan altid tjekke og rette Vellafits tilladelser på din iPhone: Åbn Sundhed-appen, tryk på fanen "Deling" og derefter på "Apps", og vælg Vellafit.
Er du i tvivl om, hvordan delingen slås til i Vellafit-appen, kan du få hjælp hos Vellafits support.
Trin 2: Forbind MADLOG med Apple Health
MADLOG tilknyttes under Apps og integrationer i kontomenuen – følg vejledningen i Integration med Apple Health.
Hvad synkroniseres?
MADLOG modtager vægt og fedtprocent fra dine Vellafit-scanninger. Vellafits øvrige målinger kan MADLOG ikke modtage, og dit BMI beregner MADLOG selv ud fra din vægt og højde.
Bruger du Android?
Vellafit-appen understøtter ikke Health Connect, så på Android kan målingerne ikke overføres automatisk. Du kan i stedet indtaste din vægt manuelt i MADLOG – se Indtast vægt.
Fejlfinding
Kommer dine målinger ikke frem i MADLOG, så tjek først, om de er nået frem til Apple Health: Slå din vægt op i Sundhed-appen efter en scanning. Mangler målingen dér, ligger problemet i Vellafits deling – tjek tilladelserne under trin 1.
Står målingen i Sundhed-appen uden at dukke op i MADLOG, så følg fejlfindingen i artiklen om Apple Health – start med at åbne MADLOG-appen på din telefon, så de nyeste data sendes med det samme.