▶️ Få overblik i appen
Her får du tips til, hvordan du får det bedste overblik over din kost og dine data i MADLOG-appen.
Vælg de rigtige widgets
Alle widgets vises på forsiden af din madlog. Hvis du har mange widgets aktiveret, kan det føles uoverskueligt. Vi anbefaler, at du kun slår de widgets til, som du faktisk bruger.
Gå ind i en widget og tryk på tandhjulet (indstillinger) for at tilpasse, hvad der vises. Du kan f.eks. fjerne ugegrafen, hvis du ikke har brug for den på forsiden.
Brug Dagsoverblik
Hvis du gerne vil følge flere næringsstoffer uden at have en widget for hver, kan du slå Dagsoverblik til. Denne widget giver dig et samlet overblik over dine indtagede næringsstoffer på daglig basis.
Brug Dagsrapport
I bunden af din madlog finder du knappen Dagsrapport. Her får du et samlet overblik over alle dagens næringsstoffer, og du kan klikke på hver enkelt for at se detaljer.
Det betyder, at du ikke behøver have mange widgets fremme – dagsrapporten er kun ét klik væk, når du har brug for den.
Brug Indsigt til grafer og rapporter
Hvis du gerne vil se længere tidsperioder eller detaljerede data – f.eks. grafer over næringsværdier – kan du finde dem under menupunktet Indsigt. Her kan du hurtigt se data for de seneste 14 dage eller den seneste måned.
Opsummering
-
Slå widgets fra, du sjældent bruger
-
Brug tandhjulet til at fjerne elementer som ugegrafen fra forsiden
-
Skift til Dagsoverblik for samlet næringsoversigt
-
Brug Dagsrapport for hurtigt overblik
-
Brug Indsigt til dybere analyser og grafer