Konto og abonnement
Log ind med QR-kode
3 min læsning
Er du allerede logget ind på MADLOG på én enhed, kan du logge ind på en ny med en QR-kode – uden at skrive e-mail, adgangskode eller engangskode. Du scanner koden med kameraet på den ene enhed, så klarer MADLOG resten.
Vis koden på den enhed, du er logget ind på
Det er den nemmeste vej, når den nye enhed er en telefon eller tablet.
- På den enhed, hvor du er logget ind: Åbn kontomenuen, og vælg Min konto.
- Tryk på Log ind på en anden enhed under Login, og vælg Vis kode.
- Scan koden med kameraet på den nye enhed, og åbn linket. Så er du logget ind.
Koden kan kun bruges én gang og udløber efter 2 minutter. Alle, der scanner den, bliver logget ind på din konto, så vis den kun, når du selv skal bruge den.
Vis koden på den nye enhed
Vil du logge ind på en computer, er det lettere at vise koden dér og scanne den med telefonen:
- Åbn login-siden på computeren, og vælg Log ind med QR-kode.
- Scan koden med kamera-appen på den telefon, hvor du er logget ind på MADLOG.
- Telefonen spørger, om du vil logge ind på den anden enhed, og viser, hvilken browser og computer det drejer sig om. Tryk Log ind.
Computeren logger ind af sig selv, så snart du har godkendt. Godkend kun, hvis det er dig selv, der står ved den anden enhed.
Godt at vide
- Er koden udløbet, så tryk Hent en ny kode – eller vis en ny under Min konto.
- Er den enhed, du scanner med, logget ind på en anden konto, bliver du spurgt, om du vil skifte. Siger du ja, bliver du logget ud af den nuværende konto.
- Har du ikke MADLOG på en anden enhed, logger du ind med e-mail og engangskode i stedet.
Var denne artikel en hjælp?