Opret ny mængde på en madvare
I Madlog har du mulighed for at oprette dine egne mængder, så du hurtigt og nemt kan registrere de portioner og mål, du bruger i din hverdag. Du kan gøre det på to måder:
1. Opret ny mængde direkte, mens du indtaster en madvare
Når du tilføjer en madvare til din dagbog, kan du med det samme gemme en ny mængde, f.eks. “1 skive” eller “1 kop (min egen)”.
Sådan gør du:
- Søg og vælg den ønskede madvare.
- Under feltet gram/antal vil du se en knap med teksten "Opret ny mængde".
- Klik på "Opret ny mængde".
- Udfyld informationerne for din nye mængde – f.eks. hvad mængden hedder (navn) og hvor mange gram den svarer til.
- Gem – og du kan nu bruge denne mængde med det samme og fremover.
2. Opret nye mængder via 'Værktøjer'
Du kan også oprette og redigere dine mængder samlet under dine værktøjer.
Sådan gør du:
- Gå til Værktøjer.
- Vælg Mine mængder.
- Klik på plustegnet (+) øverst på siden for at oprette en ny mængde.
- Indtast navnet på mængden og hvor mange gram den svarer til.
- Klik på Gem.
Den nye mængde vil nu være tilgængelig, næste gang du indtaster den pågældende madvare.