Hvordan ændrer jeg min plan?
Når du har en plan i Madlog, er den forholdsvis fast defineret. Det skyldes, at der er mange ting at tage højde for i dit forløb – f.eks. delmål, milepæle og andre personlige indstillinger.
Hvis du ønsker at ændre din plan, har du følgende muligheder:
- Ændre aktivitetsniveau
- Start på en frisk
- Start en ny plan
Ændre aktivitetsniveau
Her skal du blot klikke på selve aktivitetsniveauet for at ændre det.
Start på en frisk
Når du starter på en frisk, bevarer du din nuværende plantype og mål, men din statistik nulstilles. Det kan være en god mulighed, hvis du vil starte forfra uden at ændre hele din plan.
Du kan starte på en frisk ved at klikke på knappen 'Start på en frisk', som du finder nederst på din nuværende plan.
Det nulstilles:
- Startdato: Grafen viser kun vægtmålinger fra dags dato og frem. Statistiken nulstilles, så den starter i dag.
- Startvægt: Din vægt i dag registreres som ny startvægt. Statistik og graf starter ud fra denne.
- Milepæle: Dine milepæle nulstilles og starter forfra.
Det bevares:
- Plantype og vægttabstempo
- Målvægt
- Evt. måldato
- Delmål
- Brev til dig selv
- Mantra
- Billeder
PS: Hvis du vil ændre plantype, måldato eller tempo, skal du starte en ny plan.
Start en ny plan
Når du starter en ny plan, nulstilles alt, og du vælger en helt ny plantype. Det er det rigtige valg, hvis du har brug for en komplet omstart.
Du kan starte en ny plan ved at klikke på knappen 'Start ny plan', som du finder nederst på din nuværende plan.
Vigtigt: Din nuværende plan slettes.
Du har dog mulighed for at tage disse elementer med over i den nye plan:
- Mantra
- Brev til dig selv
- Billeder
Når den nye plan starter, har du 24 timer til at redigere dit mantra og brev til dig selv.