Hvorfor forsvinder madvarer fra søgningen?
Vi opdaterer løbende vores fødevaredatabase for at holde den ajour. Det betyder også, at vi fjerner produkter, hvor oplysningerne er blevet for gamle og ikke har kunnet opdateres.
For os er det ikke afgørende at have en så stor database som muligt – men en så korrekt som muligt. Er oplysningerne om en madvare ikke blevet opdateret i mange år, bliver varen derfor fjernet. Hvis den stadig er i brug, kan den komme ind igen med friske oplysninger.
Det påvirker ikke dine tidligere registreringer. Varen og dens næringsværdier bliver stående på de dage, hvor du allerede har logget den, så din historik og dine totaler er uændrede. Den kan blot ikke længere findes via søgning eller scanning til nye registreringer.
Sådan får du varen tilbage
Har du varen ved hånden, kan du tippe os om den – så opretter vi den igen med aktuelle tal:
- I appen: Gå til "Værktøjer" og vælg "Tip en madvare". Scan stregkoden og tag billeder af forsiden og næringsdeklarationen.
- På mail: Send billeder, der viser stregkoden, forsiden og næringsdeklarationen, til support@madlog.dk.
Har varen ingen stregkode, kan den ikke tippes. Til gengæld kan du oprette den i dit eget kartotek, så den kun ligger hos dig.
Sådan opretter du din egen madvare Opret varen selv ud fra næringsdeklarationen – pr. 100 g, pr. 100 ml, anden mængde eller pr. stk.