Madvarer og næringsværdier

Hvorfor står der 0 kalorier ved kosttilskud som f.eks. fiskeoliekapsler?

1 min læsning

Producenter af kosttilskud er ikke forpligtede til at oplyse energiindholdet eller basale næringsstoffer som fedt, protein og kulhydrat på deres produkter.

Alligevel vælger vi at medtage disse produkter i databasen, fordi mange brugere ønsker at registrere næringsstoffer som vitaminer, mineraler eller omega-fedtsyrer. Disse oplysninger er ofte tilgængelige, selvom produktet ikke angiver kalorier eller makronæringsstoffer.

Du kan derfor støde på kosttilskud som fiskeoliekapsler og olieholdige produkter som Möller’s Tran, hvor indholdet af kalorier og makronæringsstoffer ikke fremgår, men hvor de aktive stoffer stadig er angivet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fraværet af kalorieoplysninger ikke betyder, at produktet ikke indeholder kalorier. Det skyldes blot, at producenterne ikke er forpligtet til at deklarere dem.

Vil du have kalorierne med alligevel?

Du kan registrere fedtindholdet i et olieholdigt kosttilskud separat med basisvaren Ren fedt – se Sådan logger du ét bestemt næringsstof.

Var denne artikel en hjælp?

Dit svar er registreret

Hvad manglede du svar på?

Skriv det her, så får vi rettet artiklen til.