Sådan vælger du det korrekte aktivitetsniveau
Du sætter dit aktivitetsniveau i din kostprofil.
Dit aktivitetsniveau siger noget om, hvor aktiv du i gennemsnit er set henover en almindelig uge.
Du kan løbende justere dit aktivitetsniveau, hvis du føler, at det nuværende ikke længere passer. Det påvirker ikke dine tidligere data, så det er intet problem at foretage ændringer løbende.
Når du vælger dit aktivitetsniveau skal du overveje hvor aktiv du i gennemsnit er over en normal uge. Du skal tage med, hvor meget du rører dig: Går/løber/cykler du til og fra skole eller arbejde? Står og går du meget i hverdagen? Gør du rent derhjemme? Træner du fast to/tre/fem gange om ugen? Og så videre.
Du må IKKE vælge stillesiddende og så at taste alt motion ind udover det, medmindre du virkeligt er reelt stillesiddende. Det vil give et forkert kaloriebehov. Du kan altid få bonus for motion, som går udover dit normale aktivitetsniveau, hvis du ønsker.