Madlog

Sådan logger du en ret fra en måltidskasse eller en færdigret

2 min læsning

En ret fra en måltidskasse eller en færdigret er ikke en enkelt vare, men du logger den stadig nemt. Hvordan, afhænger af, hvad du ved om retten.

Står næringsindholdet på pakken eller opskriftskortet?

Opret retten som din egen madvare – også selvom det er en hel ret. Så taster du tallene ind én gang og kan logge retten igen næste gang.

  1. Åbn menupunktet Værktøjer, og vælg Mine madvarer.
  2. Vælg Anden mængde, og skriv den mængde, tallene gælder for – fx 1300 g for hele måltidskassen eller vægten af én portion.
  3. Skriv, hvor mange portioner det er i alt (1, hvis tallene gælder for én portion). Så opretter vi automatisk mængden »1 portion«.
  4. Giv retten et navn, og udfyld næringsindholdet.

Når du logger retten, vælger du bare »1 portion«.

Sådan opretter du din egen madvare Alle fire måder at angive næringsindholdet på.

Kender du kun kalorierne?

Så er det hurtigst at taste kalorierne direkte ind i måltidet. En kalorielinje rummer kun energi – ikke fedt, kulhydrat og protein.

Indtast kalorier direkte i et måltid

Laver du retten ud fra råvarerne i kassen?

Står der ikke næringsindhold på opskriftskortet, logger du retten ud fra ingredienserne – ligesom al anden mad, du selv laver.

Sådan logger du en ret, du selv har lavet

Har færdigretten en stregkode?

Prøv at scanne den først – mange færdigretter findes allerede i databasen. Findes den ikke, kan du tippe os om den i mobil-appen.

Var denne artikel en hjælp?

Dit svar er registreret

Hvad manglede du svar på?

Skriv det her, så får vi rettet artiklen til.