Madlog

Tidligere kalorieindtastninger

3 min læsning

Tidligere kunne du indtaste kalorier og samtidig skrive ind, hvor stor en del der var fedt, kulhydrat og protein. En linje kunne derfor indeholde tal, der ikke passede sammen indbyrdes, og den havde ingen mængde. Det gjorde blandt andet energifordelingen og statistikken misvisende, og funktionen er derfor lavet om. Dine gamle indtastninger bliver stående, og din historik og dine totaler er uændrede.

Vil du stadig angive fedt, kulhydrat og protein?

Så skal du vende det om og glemme kalorietallet. Kender du fordelingen, kan du indtaste næringsstofferne direkte med basisvarerne Ren fedt, Ren kulhydrat og Ren protein. Du søger dem frem i madvaresøgeren og angiver antal gram.

Kalorierne skal du ikke skrive. De beregnes automatisk ud fra makroerne, og de bliver mere præcise end et tal, du selv taster ind, fordi hvert næringsstof bidrager med sin egen energi. Indtaster du både makroer og kalorier, tæller energien dobbelt.

Sådan logger du ét bestemt næringsstof Find basisvarerne Ren fedt, Ren kulhydrat og Ren protein, og log dem i gram.

Er det den samme ret, du registrerer igen og igen, er det bedre at oprette den som din egen madvare. Så indtaster du næringsindholdet én gang og logger bare en vægt bagefter.

Sådan justerer du en gammel indtastning

Når du trykker på en gammel indtastning, åbnes madvarepanelet med ét felt – som regel Kalorier. Indtast den korrekte værdi, og gem ændringen.

Hvis indtastningen også indeholder værdier for andre næringsstoffer, fx protein, justeres de automatisk i samme forhold. En gammel indtastning kan kun justeres som en helhed. Ændrer du kalorietallet fra 500 til 600, stiger proteinmængden derfor tilsvarende. Du kan ikke længere ændre fx kalorier og protein uafhængigt af hinanden, sådan som du kunne i det tidligere indtastningsvindue. Har du brug for et andet forhold mellem værdierne, skal du bruge en af de to metoder ovenfor.

Vil du ændre navnet eller noten?

I det tidligere indtastningsvindue kunne du ændre noten på en eksisterende indtastning. Det er ikke længere muligt. Navnet på en gammel linje, fx "Mad" eller den note, du skrev dengang, kan ikke ændres. Hvis du ønsker et andet navn, skal du slette linjen og oprette en ny via Indtast kalorier direkte. Her kan du både indtaste kalorier og tilføje en note.

Det fungerer som før

  • Dine tidligere indtastninger tæller fortsat med i dine totaler.
  • Du kan stadig slette en gammel indtastning.

Hvorfor står der "Mad" på min gamle indtastning?

"Mad" var standardnavnet, hvis du ikke skrev en note. Skrev du en note, vises den i stedet som linjens navn.

Var denne artikel en hjælp?

Dit svar er registreret

Hvad manglede du svar på?

Skriv det her, så får vi rettet artiklen til.